Kære mand – pas nu på din krop!

Vi mænd har det med ikke at passe ordentlig på os selv. Vi spiser mindre sundt end kvinder, er ikke altid så gode til at dyrke motion og er forfærdelige til at gå til lægen. Det er nærmest som om, der er en konkurrence mænd imellem om, hvem der kan passe dårligst på sig selv.

Dette afspejles i den grad i statistikkerne, hvor kvinder i alle lande lever længere end mænd. I Danmark er det ikke engang så slemt. Her lever kvinder 4 år længere tid end mænd. Dette er væsentligt mindre end i Frankrig, hvor der er 7 års forskel. Rigtig slemt ser det ud i Rusland, hvor der er hele 13 års forskel. Noget af det er genetisk, men det har også meget at gøre med vores valg. Det kan du ændre – vi guider dig

Teorien bag den genetiske forklaring

Allerede for 500 år siden, da embedsmænd begyndte at notere alderen ved dødsfald, så man en forskel. Så det er som sagt ikke udelukkede et resultat af vores moderne livsstil. Noget af forklaringen skal nemlig findes i det kvindelige og det mandlige kønshormon.

Det mandlige kønshormon, testosteron kædes sammen med udviklingen af aggressivitet og villigheden til at løbe en risiko. Derudover udsætter testosteron mænd for biologiske farer senere i livet. Hormonet øger indholdet af kolesterol i blodet, der ofte fører til hjertesygdomme.

Som kontrast sænker østrogen, kvinders kønshormon, derimod kolesterolniveauet. Der er en grund til, at kvinder på mange områder er bedre til at overleve. I dyrets verden er det nemlig sådan, at jo længere hunnen lever, desto større chance er der for, at ungen overlever.

Kvinder er mest syge

Den genetiske forskel forklarer derimod ikke, hvorfor differensen mellem mænd og kvinder er forskellig i de forskellige lande. Testosteron er jo det samme hele kloden rundt. Der må derfor også være en årsag hos mændenes natur. Og det er noget, vi kan gøre noget ved.

Det paradokse er, at kvinder rent faktisk er mere syge end mænd. Dem er dem, der spiser mest medicin og går mest til lægen. Det er dem, der plejer sig selv mest. Når de har ondt i kroppen går de til kropsterapi, hvor mænd bare prøver at ’svede den ud’. Det bør ikke være sådan. Hvis du læser med mand, så kan du klikke her om kropsterapibehandlingens mange goder.

Hvad skal manden gøre?

Svaret er egentlig meget simpelt. Det hele handler om stolthed. Vi siger, vi har det fantastisk, og så næste øjeblik er vi nærmest døden nær.

Det handler om at vende kønsrollebilledet på en stærk mand. Man vil ikke brokke sig over smerter, da man så ikke er en rigtig mand. Det er ikke sandt! Hvad der til gengæld er sandt er, at en død man umuligt kan være en stærk mand.