
Det er oplagt for enhver med interesse i smartwatches at holde sig opdateret på priserne. De kan nemlig variere en del. Først og fremmest har vi de forskellige mærker, men selv her kan der være store prisforskelle. Lad os se lidt nærmere på sagen.
De billigste smartwatches
Det er muligt at få smartwatches til priser ned til 500 kr. Blandt de billigste mærker har vi Kurio, som specialiserer sig i smartwatches til børn, og dernæst ure fra Nokia og Pebble. Pebble gør sig særligt opmærksom ved at have et ganske fint udvalg af prisvenlige smartwatches.
Dernæst finder vi mærker som Sony og LG. Garmin er en anden mulighed. Disse er alle ganske populære og modtager fine anmeldelser. Alt i alt nogle fine muligheder, hvis målet er et funktionelt smartwatch til en lav pris. Her ligger de billigste ure som regel mellem 1.000 og 2.000 kr.
Samsungs smartwatches varierer meget i priserne. Det er muligt at få relativt billige ure – kun en smule højere i pris end Sonys billigste – men til gengæld har Samsung også ure i Apples prisklasse og højere.
Du kan altid selv tjekke smartwatch priser for at få et fuldt overblik over de billigste ure på markedet lige nu.
De dyreste smartwatches
Overraskende nok ligger nogle af Apples smartwatches også forholdsvis lavt i prisklassen. Eller rettere sagt: De er ikke så dyre, som man måske skulle forvente.
Du kan få ure fra Apple helt ned til omkring 2.000, og da mange i forvejen bruger iPhones, giver det måske meget god anledning at vælge sådan et. Det skal dog siges, at Apples priser kan variere meget. Det betyder, at enkelte af deres ure står til relativt lave priser, mens andre koster mange tusinde kroner. Nogle går så langt op som til 7.000.
Derfor har Apple både ure, som de fleste har råd til at købe, men de topper samtidig det almindelige marked, når det kommer til priserne. Med andre ord svinger priserne altså særdeles meget hos Apple. Det betaler sig at se nærmere på specifikationerne for at finde ud af, hvad der er bedst.
Hvilket smartwatch er bedst til prisen?
Her har vi det helt store spørgsmål. Er det bedst at vælge et forholdsvis billigt ur for at spare penge, eller kan det rent faktisk betale sig at punge ud for et af de dyre smartwatches hos Apple eller Samsung?
Der vil uden tvivl opstå stor uenighed om dette, men som udgangspunkt er det en god idé at undersøge hver enkelt ur nærmere, finde dets unikke funktioner, og derefter vurdere, om det er noget, man ønsker at betale ekstra for.
For iPhone-brugere giver det selvfølgelig altid bedst mening at vælge et Apple Watch – de passer sammen – og omvendt gælder det samme. Det er netop sammenkoblingen af smartwatch og mobiltelefon, som for alvor gør uret funktionelt.
Konklusionen er altså, at det afhænger meget af dine egne behov. Når det så er sagt, er mange af de billige smartwatches rigtigt fine, og de dækker op til mange af de behov, som man skulle få brug for. Men hvis du er typen, som er vild med fysisk aktivitet og tech på samme tid, er det måske ikke dumt at vælge et ur, der har funktioner nok til at leve op til alle dine krav. Dit nye smartwatch skal jo helst gøre en positiv forskel i hverdagen!