Synsprøven: En rigtig mand ser godt (ud)

En synsprøve kan være grænseoverskridende for mange, fordi måske ikke er klar over, om dit syn egentlig er godt eller dårligt. Du har måske ikke lyst til at have briller, læsebriller eller kontaktlinser. En synsprøve er dog ikke kun dårlig. Den er det første skridt på vejen mod et bedre syn. Det er muligheden for at forhindre hovedpine, når du f.eks. læser. Her kan du læse mere om, hvad en synsprøve egentlig er.

Hvornår skal du have taget en synsprøve?

De fleste vil på et tidspunkt i livet opleve, at synes svigter. Det kan blive sværere at se langt væk, eller pludselig kan du måske ikke læse det med små bogstaver længere. Mange synsproblemer kan læses med briller eller kontaktlinser, hvis du opdager dem tidligt. Derfor er det vigtigt at bestille en tid til en synsprøve hos din optiker. Herunder kan du se en række tegn på, at du bør bestille en synstest:

  1. Du har vedvarende hovedpine. Dette kan være et tegn på, at dine øjne anstrenger sig for at se skarpt nok.
  2. Du har røde øjne. Dette kan komme fra overanstrengte øjne. Det kan også være et tegn på infektioner i øjet eller øjensygdomme.
  3. Du ser dobbelt eller sløret – også når du holder en hånd for det ene øje. Dette kan være et tegn på grå stær.
  4. Du har brug for mere lys, når du læser. Eller også skal du holde bogen længere væk for at kunne se skarpt. Dette kan være et tegn på, at du er blevet langsynet.
  5. Du har i forvejen f.eks. briller. Alligevel skal du anstrenge dig for at se skarpere. Her kan det være, du har brug for en anden styrke i dine briller.

Hvordan foregår en synsprøve?

En normal synsprøve foregår med hjælp fra en bogstavtavle. Du kommer også til at skulle se ind i en phoroptor. Det er en form for kæmpebille med forskellige glas i. En synsprøve kan indeholde op til 21 forskellige tests, som alle kan afsløre eventuelle synsfejl. Hvis der er mistanke om en bygningsfejl eller øjensygdomme, kan du få foretaget yderligere synsprøver til din synstest. Det er også muligt at blive henvist til en øjenlæge efter din synstest.

Du vil blive stillet spørgsmål omkring din hverdag. Det kan være om din arbejdsplads, dine læsevaner, øjenproblemer eller hovedpine. Disse spørgsmål stilles for at afdække, hvad det kræver at få dit optimale syn tilbage. En synsprøve kan vise, at du måske har behov for læsebriller, enkeltstyrkebriller, flerstyrkebriller eller sportsbriller. Husk at en synsprøve ikke er ubehagelig. Den varer kun ca. 30 minutter. Derfor er der ingen grund til at droppe eller udsætte synsprøven. Den kommer kun dig selv til gode, hvis du får taget den!