
Vi nærmer os den længe ventede sommer med hastige skridt, og det er snart tid til at finde grillen frem og invitere drengene over til bøffer på grillen og kolde øl i haven. Det kræver ikke de store gastronomiske evner at holde en ordentlig grillfest, for en rigtig gentleman skal bare sørge for at have saftige bøffer klar til at mætte de sultne maver.En rigtig gentleman har altid styr på tøjet, og udseendet skal selvfølgelig sidde lige i skabet med det rette jakkesæt. Men når der inviteres til grillfest, er det væk med jakkesættet og på med forklædet, kokkehuen og grillhandskerne. Det kan måske være krævende at holde en grillfest, når man som gentleman har en super travl hverdag, men der er råd at hente, når kullene skal holdes varme og den perfekte grillfest skal stables på benene.
Saftige bøffer og kolde øl
Du skal helt sikkert forbi den lokale slagter og finde de bedste og mest saftige bøffer, der kan tilfredsstille enhver gentlemans sultne mave. Selvom man kan komme rigtig langt med kød, skal der også tilberedes det rette tilbehør til bøfferne, som fx grillede grøntsager, sprøde pomfritter og en lækker sovs. Du kan også gøre det ekstra lækkert ved at vælge grøntsager og andet tilbehør, der passer med årstiden og sæsonen. Det kan også godt være, at du skal smide nogle pølser på grillen til gode hotdogs – man er som gentleman aldrig for fin til en lækker hotdog med dressing, pickles og ristede løg. Derudover er det vigtigt, at du husker de kolde øller, for hvad er en grillfest uden en iskold øl i hånden?Jakkesæt eller forklæde?
Er du ikke så meget for at tænde op for grillen og tage forklædet på, kan du rykke grillfesten til en restaurant, som forstår at servere den bedste grillmad. Du kan book bord på grillrestauranter her. Hjemmesiden Eatie har samlet over 6000 restauranter og spisesteder i Danmark, og gør det muligt at finde de bedste grillrestauranter. Søg blot på “grill” eller “grillmad”, book bord på en god restaurant og nyd en god middag med drengene.Velbekomme!