
Er du, eller kender du, en af dem, der år efter år kun formår at ønske sig strømper og underbukser i julegave? Det er både kedeligt at give og kedeligt at få. Derfor har vi lavet denne guide til dig, som ikke kan finde på noget at ønske sig til jul, eller til dig, som skal købe julegave til din far, kæreste, søn eller bror. Her får du 5 tips til gaven til gentlemanden, der har alt.
Julen står for døren og alle os, som ikke har overskuddet til at have alle julegaver i hus inden d. 1. december, har allerede hvinende travlt. Det er hurtigt overstået tænker man, det tager en time i Magasin! Givet at der ikke er kø, folk der maser og at ved præcist hvad din gentlemand skal forkæles med til jul. Følgende bud på gaver kan bruges af (lege)børn i alle aldre.
Aero Press
Er din gentlemand en gadget-guy? Så burde du overveje at købe en kaffemaskine til ham. Men selvfølgelig ikke hvilken som helst kaffemaskine. En Aero Press er en enkel, hånddrevet kaffemaskine, der ikke skal tilsluttes el, og som er kåret til en af verdens bedste. Aero Press kombinerer en stempelkande, kolbekaffe og espresso i en, for den bedste smagsoplevelse.
En god flaske rom
Vil han gerne være mere feinschmecker og drikke en sjus i sin læderøreklapstol? Uanset scenografien, er der en vis tilfredsstillelse i at kunne tage en god herredrink efter en lang dag. Dog er en god rom en af de ting, som man aldrig selv får købt. Så det kunne du jo passende gøre! Hvis gaven falder i god jord, kunne den jo åbnes i løbet af aftenen.
Ny skærm
Og her tænker vi ikke til computeren. Det er gået en smule af mode at give gaver, som folk rent faktisk har brug for. Ikke desto mindre er det oftest disse gaver, som folk bliver gladest for. Er din gentlemand lidt af en action-guy og derfor aldrig har en hel skærm på telefonen. det er bare en af de ting, som man aldrig selv får taget sig sammen til at få gjort. Derfor – den perfekte ”jeg-kender-dig-gave” er en reparation af skærmen på hans iPhone. Se mere her.
Pas på hovedet
En sidste ide er at give ham nogle af de ting, som han ikke ved han mangler. I denne kategori finder man blandt andet cykelhjelmen, som er endnu en af de ting, man ikke køber til sig selv. Ved at købe en cykelhjelm til ham siger du samtidig: ”Pas på dig selv”. For du kan jo godt lide at have ham i dit liv. Tænk, at der kan gemme sig så stor en kærlighedserklæring i en cykelhjelm.
En klodset gave
Er han et rigtigt legebarn? Så skal han have en hård gave. Lego er verdenskendt af alle børn, og faktisk også voksne. Lego producerer nemlig ikke kun legetøj til børn, men for børn i alle aldre. En kasse fra Legos mere tekniske og udførligt svære sortiment, vil med garanti bringe juleglæden op i ham.
En optimering
En sidste ting, som alle gentlemænd ville blive glade for, er en opgradering. Her taler vi ikke om en make-over af garderoben eller frisuren, men af kompetencer. Eksempelvis kunne du give din gentlemand et gavekort eller et tilskud til et kursus, som et led i at opkvalificere sig på jobbet eller til en interesse. Er han advokat, kan du på www.juc.dk finde et stort udvalg af advokatkurser, som ville stille gentlemanden bedre i forhold til hans videre karriere.