Gentlemænd jagter Colgatesmilet

Tidens tand tilgodeser de hvide bisser, som en del af det ’sunde’ look. Faktisk er drømmen om hvide perlerækker ikke kun et produkt af nutidens selviscenesættelse i forhold til krop og sundhed. Det hvide smil og vejen dertil daterer sig helt tilbage til de gamle egyptere, som var de første til at understrege skønheden ved et hvidt smil. I det følgende tager vi dig hele vejen rundt og den hvide drøm – tandblegning.

 

Dengang i det gamle Egypten..

Det er ikke det, man ikke vil gøre for skønheden. Den ting, som stadig gør sig gældende i kampen for at opnå det rette og perfekte udseende er – man må lide for skønheden! Og det må man sige, at de gamle egyptere gjorde.

De var de første i verden til at bruge ”make-up”, som vi kender det i dag. Og så var de også de første til at bruge urin til at blege deres tænder med. Ja, det du læste rigtigt. For over 2000 år siden var det kutyme at skylle og børste bisserne i tis, for at opnå en hvidere resultat. Det værste er, at dette oftest var en langvarig proces, som man var nødsaget til at gentage behandlingen en gang om dagen.

 

I det moderne Danmark

I dag er det ligeså populært, hvis ikke mere, at blege sine tænder. Hvide tænder udtrykker sundhed og renhed, hvorfor folk oftest tyr til tandblegning, som et af de første skridt i retning imod en optimeret udgave af sig selv.

For 2000 år siden krævede det hvide Colgatesmil hyppig og varig tandbørstning med tis. I dag kan det klares på en time i en tandlægestol, eller endda fra sofaen. I og med populariteten er der i dag udviklet ’hjemmekits’ til tandblegning. Sådan nogle kan du fx finde her.

 

Hvad er tandblegning egentligt?

Den klare definition på tandblegning er en blegning af de organiske farvestoffer, der sidder inde i overfladen af dine tænder. Tænder er hårdføre, hvorfor man skal have fat i de mere skrappe kemikalier, for at kunne blege den hårde emalje. Derfor bruger man et kemisk produkt med brintoverilte, som det aktive stof. Brintoverilten opløser og fjerner farvestofferne i tænderne, så de synes hvidere. Effekten af en blegning er den samme, om du gør det hjemme eller får en tandlæge til det. Tandlægen bruger en meget skrap brintoverilte-koncentration på 30-40 %, mens hjemmekittet kun har omkring 3 %.

 

Inden du bleger

inden man går i gang med hjemmekittet, er det en god ide at vende ideen med en tandlæge. En tandlæge kan rådgive dig om hvorvidt dine tænder kan bleges. Tænder kan være mørkere/misfarvede af andre årsager end dem vi kender – kaffe, cigaretter osv.

Sidste råd er selvfølgelig at lade være med at overgøre det. det er pænere med et naturligt smil, fremfor en række af køleskabe i munden.