Rigtige mænd forstår sig på gamle film

Hollywood skyder film ud hurtigere end, at selv den mest dedikerede filmelsker kan nå at følge med. Desværre er rigtig mange af filmene af svingende kvalitet, og det er tydeligt, de er produceret alene for at få penge i kassen.

Hollywood har mistet meget af sin sjæl

Eksemplerne er utallige, men Pirates of the Caribbean er et af de bedste. Den første var umådelig populær og havde en vis kvalitet og humor, men da skaberne bag først fandt ud af, at der var penge i at se Johnny Depp spille konstant fuld, har de på få år lavet hele fire ekstra. Disse er modsat den første bestemt ikke værd at se, men folk går alligevel uforklarligt trofast ind foran det store lærred og ser den.

Hele Marvels filmhelteunivers er et andet eksempel. Filmskaberne bag har været så smart at bygge et helt virtuelt univers op, så de validt kan lave den ene tvivlsomme film efter den anden. Til gengæld bliver de gode og originale film kun spillet i de mindre biografer til et mindre, men til gengæld inkarneret publikum

Det er op til forbrugeren at ændre tendensen

Der er selvfølgelig stadig gode film, men der bliver længere og længere mellem snapsene – og det med god grund. Ingen kan klandre dem for at ville tjene penge. Det er op til os forbrugere at vælge de gode film, så det bliver mere attraktivt at lave anderledes og originale film, der ikke bare skal agere som ’fastfood film’ i en verden, hvor alt skal gå stærkt for ikke at blive kedeligt.

Det er nemlig hele problemet. Vi skal hele tiden stimuleres for ikke at kede os under filmen og symbolikken skal stå som i granit. Det er derfor svært at bygge en god historie op fra bunden med lange scener, dybdegående personkarakteristikker med et krav til de grå celler og en vis fokus for seeren.

Tag en rejse tilbage til det sort/hvide

Rigtig mange vælger gamle film fra alene på grund af mangel på farver. Det er virkelig en skam, da det simpelthen er noget, man skal vænne sig til. Det er ikke fordi, at det ikke handlede om penge i 50’erne og 60’erne, men eftersom seeren havde mere tid til at sætte sig ind i filmen, kunne instruktøren være mere tålmodig i sit plot uden at filmens popularitet dalede.

Derudover må man bare acceptere, at der bliver lavet gode film i alle perioder. Selv de største kritikere af gamle film kan ikke med en vis troværdig postulere, at der inden 00’erne er gået næsten 100 år uden gode film. Så mange år at lave film i må nødvendigvis bare resultere i gode film. Det er da også helt bestemt tilfældet – og mere til!

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte eller slutte i jagten på gode, gamle film er det en god idé at tjekke platformene IMDB og Rotten Tomatoes ud. Disse platforme bliver besøgt, og film bliver bedømt, af ægte filmelskere, og der er derfor et ærligt syn på en film uanset hvad tid, hvor den er produceret.