
Det kan være svært finde rundt i virvaret af serier, der optræder på diverse streaming sites som Netflix og HBO. Det betyder heldigvis også, der er noget for enhver smag. Inspireret af evigt klassikere som The Wire og Sopranos, har der til vores store glæde været en opblomstring af serier direkte henvendt mod mænd. Følgende liste imødekommer denne tendens med en liste over 5 serier, du simpelthen ikke kan undvære.
Daredevil
Den først-producerede serie er i en række af flere med samme idégrundlag og forudsætninger, er tit den bedste. Det samme er tilfældet med Daredevil, der slår sig løs i bydelen Hells Kitchen. Siden har serierne Jessica Jones, Luke Cage og Iron Fist haft premiere på Netflix. Selvom de i vekslende grad alle er af vis kvalitet, er der ingen tvivl om, at Daredevil er den med mest pondus og originalitet.
Tegneseriehelten Daredevil har ellers ligget stille siden filmen fra 2003 med Ben Affleck fik rædderlige anmeldelser. Det har dog ikke være tilfældet med serien, hvilket med god grund. Netflix har med et cast af oversete og ukendte skuespillere nærmest uden undtagelse ramt rigtigt. Med fokus på menneskene og deres udvikling gennem afsnittene i stedet for de typiske superstereotyper, føler man i høj grad med hovedkaraktererne i kampen mod det onde. En kamp er det i den grad. I næsten samme grad som han giver tæsk ud, modtager han også selv. Dette giver medfølelse, der på interimistisk vis skifter mellem hans kamp mod superskurken Wilson Fisk, når han opererer som sit alter ego, Daredevil, og når han som advokaten Matt Murdoch prøver at balancere sin følelser for sine kære, med en vis afstandtagen.
Daredevil er mere end fortællingen mellem det gode og det onde. På grund af skurkenes atypiske medmenneskelighed bliver Matt Murdocks moralske kompas konstant sat på prøve. Det er netop den mere nuancerede skildring af personerne samt kombinationen af hæsblæsende kampscener og romantik, der gør Daredevil til en af de allerbedste superhelteserier til dato.
Archer
Hvis du ikke allerede har givet dig i kast med den indtil videre otte sæsoner lange serie, bør du begynde med det samme. Hvis du tænker en animeret spionserie ikke er mandig nok for dig, vil jeg på det kraftigste foreslå at revurdere din opfattelse. Aldrig før har en lignende serie været så kontrastfuld. Den er voldelig på grænsende til det overdrevne, men samtidig glad og elegant. Den er sjov, men samtidig subtil og underdreven i sin humor.
Det velrenommerede show tager udgangspunkt i et uspecificeret futuristisk universers med rødder til 1960’erne og 1970’ernes stereotyper. Med paralleller til James Bonds tilgang til sprut og kvinder opererer Archer med udgangspunkt i sit tvivlsomme moralske kompas, der gerne og egentlig helst sætter sin morskab over andres menneskeliv.
Serien Archer har med sin uortodokse fortællestil ikke samme mængde seere, hvilket på ingen bunder i mangel på kvalitet. Tværtimod er det en fordel, da du en aften med drengene, kan nævne showet i plenum og skabe billige autenticitet-point.
Brooklyn Nine-Nine
Med et helt andet set-up og helt andre mål for øje, skiller komedieserien Brooklyn Nine-Nine sig gevaldigt ud på denne her liste.
Showet tager udgangspunkt i det fiktive distrikt 99 i Brooklyn. Her føler man en håndfuld absurde og tossede kriminalbetjente. Som kontrast til de mere typiske krimiserier, handler størstedelen af showet ikke om at opklare sager, men om mere hverdagsagtige gøremål.
Hovedrolleindehaveren af serien indtages af den allerede velkendte Andy Samberg, som tidligere har gjort sig i en håndfuld komedieserier. Han spiller den meget dygtige, men også ekstremt umodne puerile kriminalbetjent, Jake Peralta, der med sine skøre tendenser er katalysatoren i serien. Han er dog bestemt ikke alene om at være sjov. Alle personerne i serien har meget karikerede rolle, og er på sin vis vigtig for komikken.
Komik er der i overskud. Serien er tætpakket med underfundige jokes, skøre indfald og nærmest til tider helt gakkede indfald. Det er dog ikke en serie, du skal give dig i kast med, hvis det er de mere eksplanatoriske analysevæktøjer, du har lyst til at give dig i kast med. Serien er til gengæld perfekt som underholdning med drengene med et par øl i hånden.
Taboo
Det er ikke fordi Taboo er original i sit overordnede handlingsforløb. Fortællingen om den store, stærke og geniale mand, der overvinder ondsindede gerninger og magtfulde mennesker, er bestemt fortalt før. Forskellen hos Taboo er det filmiske, universet og ikke mindst skuespillet! Serien er produceret af selveste Ridley Scott og danske Kristoffer Nyholm.
Tom Hardy er endnu en gang genial som manden, der med tvivlsomme virkemidler, til tider på grænsen til det djævelske, sætter sig op mod det korrupte Ostindiske Kompagni. Vi befinder os i et urealistisk univers i London i året 1814.
Hovedpersonen, James Delaney, kommer efter at have været i Afrika i en årrække til byens store overraskelse hjem for at gøre retmæssigt krav på sin fars arv. Hvad der umiddelbart virker som et ligegyldigt stykke jord, viser sig at være et strategisk nøglepunkt som både England og De forenede Stater af taktiske årsgager vil have fingrene i. Med sin egne planer for jorden afslår James Delaney deres tilbud om at købe jorden, og så går helvede ellers løs.
Med sin meget beskidte og mørke skildring af London, det meget visuelle og overbevisende look og den hæsblæsende handling, har Taboo mere end fortjent sin plads på enhver mands ’must-see-liste’.