
Som en travl gentlemand har man en del at se til, hvilket kan vise sig på mange forskellige måder, både fysisk og psykisk, som følge af stress. For at forebygge stress og den påvirkning, som stress har både på kroppen og på dit mentale helbred, kan adskillige tiltag indarbejdes i hverdagen.
Vær realistisk
Selvom der er mange ting vi gerne vil nå til hverdag, er det vigtig at være realistisk. Det er vigtigt at være målrettet og fokuseret, men for at undgå at overbelaste kroppen, er det en god idé at sætte realistiske mål.
Dine høje ambitioner kan nemlig blive bremset af din krop, som kan sige fra, hvis du sætter den på overarbejde.
Et godt råd er derfor at sørge for at sætte dine ambitioner på samme niveau, som din krop kan klare. Det vil altså sige, at det er en god idé ikke at lave en alt for lang liste til din dag, og sørge for at du også har tid til at slappe af, så du på denne måde har fornyet energi og overskud til at gå hver dag i møde.
Reagér på din krops signaler
En af de vigtigste faktorer, som kan forebygge stress, er hvis du reagerer på de signaler som kroppen udsender.
Kroppen advarer dig nemlig på forskellige måder mod stress, og disse advarsler kaldes også stresssymptomer. Det vil derfor være fordelagtigt at skabe kendskab til disse symptomer, som blandt andet kan være øget træthed, og reagere på dem når de viser sig, eksempelvis ved at tage en pause fra den travle hverdag.
Føler du, at du mangler overskud til selv at sætte dig ind i det, er der også mulighed for professionel hjælp i form af stress coaching, som blandt andet udbydes af mindwork.dk.
Stress coaching er en moderne teknik, hvor man arbejder på at forstå menneskehjernen og den måde mennesket reagerer på under stress, og dermed genetablere den balance, som er nødvendig for at det rationelle menneske kan fungere.
Altså kan stress coaching vise sig at være et værdifuldt værktøj, som man i hverdagen kan bruge til at bevare den optimale balance og forebygge stress.
Brug fritiden på andet end arbejde
Det hænder ofte, at man i en travl hverdag tager arbejdet med hjem. Dog er det en god ide at holde arbejdet og sit privatliv separat, og bruge tiden efter arbejde på noget, som du nyder.
Når man er glad, udløser man nemlig endorfiner, som har en positiv påvirkning på dit humør. Denne positive påvirkning kan have en stor indflydelse på at forebygge stress, din krop og hjerne har mulighed for at slappe af.
Vi undervurderer ofte kroppens og hjernens behov for at slappe af, men ved at give dig selv tid og plads til at slappe af, kan du effektivt forebygge stress.