
Danmark er i den grad et kaffeland. Der findes nærmest ikke den person i arbejdslivet, der ikke nævner kaffen som vigtig bestanddel til at komme gennem dagen og vejen. Det starter allerede, når man slår øjnene op, og i nærmest zombielignende tilstand slentrer ud i køkkenet for at sætte den første kaffe over. Først derefter begynder kroppen at sætte i gear.
Danmark er per indbygger en af de mest kaffedrikkende nationer i verden, hvor hvert individ gennemsnitligt drikker 3-4 kopper dagligt. Man hører tit folk, og særligt mænd, der nærmest praler med, hvor meget kaffe de drikker, og hvor lidt det påvirker dem. Hvis du hører blandt dem, der ikke føler den lunkne sjat termokande rigtigt slår til længere, bør du prøve kræfter med kaffe fra den Sydafrikanske kaffevirksomhed, Black Insomnia.
De har skabt en uhyre stærk og dertil opfriskende kaffe, hvori en enkelt kaffekop indeholder næsten dobbelt så meget som den anbefalede mængde på 400 mg, og er op til 8 gange så stærk som en normal filterkaffe, afhængig af hvor stærk du plejer at lave den.
Hemmeligheden bag dette ekstreme kaffefænomen er ikke, som man ellers godt kunne tro, kemikalier, men et helt naturligt blend og dertil talrige eksperimenter af forskellige typer Robusta-kaffebønner, der med et langt højere koffeinindhold, er optimalt til stærk kaffe.
Kaffen er ikke kommet i butikkerne endnu, men kan bestilles online på Black Insomias hjemmeside. Men skynd dig, for mennesker er trætte, og kaffen derfor eftertragtet. Du kan tilegne dig denne flydende energi for mellem 100-250 kr. afhængig af mængden du køber.