Gode råd til valg af sommer sneakers

Selvom vejret ikke lader til at være klar over det, så har vi faktisk ramt sommermånederne. Folk har fået sommerferie, hvilket betyder, at det sociale samvær er på sit højeste. Derfor er det vigtigt at stå klar med sit mest gennemslagskraftige gear. Når man snakker sommermode, er der især én del af din beklædning, som skiller sig ud eller i hvert fald burde gøre det. Der er selvfølgelig tale om dine sneakers. Hvis du ikke har fået købt et par endnu, så kan du med fordel læse videre. I dette indlæg giver vi nemlig dig nogle gode råd med på vejen til, hvordan man vælger de fedeste sommer sneakers.

 

Neutrale farver

 

Lad dine sneakers skille sig ud på en naturlig måde. Køb derfor ikke sko i overdrevede farver, fordi du gerne vil have, at folk lægger mærke til dem. Folk ville uden tvivl kaste et blik på dem meget hurtigt, men det vil med stor sandsynlighed ikke være et helt positivt et af slagsen.

Det er langt fra umuligt at skille sig ud med sko i neutrale og lidt mere afslappede farver som sort, hvid eller navy. Det er nemlig ikke selve farven på skoen, der skal afgøre gennemslagskraften, men måden de ser ud på dig. Hold dig derfor til de neutrale farver.

 

Lad dig ikke skræmme af unisex

 

Det er nok sket for dig før, at du er faldet over et par fede sneakers, men undladt at købe dem, fordi du har set mange piger med dem på. Der findes et hav af fede sneakers, som hører under kategorien unisex, men lad dig endelig ikke skræmme af det. Man ser oftere piger have disse sko på end drenge, da frygten for at have ”drengesko” på som pige formodentlig er mindre end frygten for at have ”pigesko” på som dreng.

Et godt eksempel på en sådanne sko er Nike Mayfly, som kan fås i størrelser fra 36 til 46. Det er sko, som klæder både mænd og kvinder rigtig godt, men som nærmest udelukkende bæres af kvinder. Sådanne sko er fede i sig selv og du bør derfor ikke lade dig ikke påvirke af, hvem der ellers går med dem. Klik her og tag derfor nogle af dem med i overvejelsen om din nye sommersko.

 

Find perlen

 

Det kan godt være, at det er det ældste tip i bogen, men det holder stadig: Hold dig fra, hvad der er mainstream. Vil du gerne skille dig ud med et par fede sneakers, så er det simpelthen ikke muligt, hvis de er set for mange gange før. Et godt eksempel på dette, er Vans’ utrolig fede ”Old Skool” kollektion, som blev solgt i stride strømme i vinters, men som simpelthen er set for meget nu.

Der er ikke nogle, der har sagt, at det skal være nemt at finde et fedt par sneakers. Tag dig god tid, led flere hjemmesider igennem for alverdens kollektioner og slå til når du har fundet din perle. Det kan umuligt tage mere end 1 times intens søgen og vi kan forsikre dig om, at det er tid, som er godt givet af.

6 stilfulde ure til herrehåndleddet

I takt med at elektroniske gadgets med indbyggede ure er blevet allemandseje, har urets betydning ændret sig. For hovedsageligt at være af funktionel karakter, er uret gået hen og blevet af mere æstetisk betydning. Det perfekte ur er som prikken over i’et i forhold til at udtrykke dit personlige look. Vi guider til 7 stilfulde herreure.

Continue reading “6 stilfulde ure til herrehåndleddet”